En fantastisk hjemtur

Idag kan ikke tolkes, som andet end en skøn dag, i min lille verden. Har været til et dejligt reunion, med folk jeg ikke havde set, i lang tid og så har jeg været på en ruchetur, af sjove oplevelser gennem dagen. Men her i nat, på vej hjem, var nok den mest tankevækkende.

For der er ikke noget som at gå, gennem nyfalden sne, midt om natten. Alt virker nemlig så urørt og rent fordi om natten, er der intet som kommer og forstyrer sneen, i at ligge sig og pynte på landskabet. Ingen biler på vejene og ingen fodgængere. Så jeg føler mig så fri og alene, at jeg tillader mig, at gå midt ude på vejene, hele vejen hjem. Det var virkelig en sjov fornemmelse, pludselig ikke, at være inden for den ramme, som fortorvet repræsenterer og bare have så meget plads til rådighed, at gå på.

Og oven i hatten, så har man sin ynglings sang i ørene. Det nummer som jeg havde sat, på repeat har altid fået en bestemt følelse op i mig. Første gang jeg hørte den sang, græd jeg, fordi jeg blev så overvældet. Jeg hører kun det nummer, på ét bestemt tidpunkt, om året og det er når der er frost og det er mørkt. Har fået plantet en eller anden idé, i mit hoved om, at hvis jeg hører den sang, når det ikke er den rette stemning for mig, så kommer jeg til at ødelægge dens specielle betydning, for mig. Når jeg hører den sang, er det nærmest som om, at nogen tager en bladblæser og propper den ned gennem halsen og helt ned i maven, på mig og så giver vedkommende den ellers bare gas.

Jeg går så helt alene, midt ude på vejen og føler at jeg eger verdenen, i et så flot vejr at man kunne stirre på det, i en evighed (men det ville være ret koldt) og det er en følelse jeg gerne ville kunne bevare og leve med, resten af mine dage.

MVH Alex