Jeg har desværre haft nogle problemer, med at få logget på min profil og det viste sig, at være fordi jeg loggede på med den forkerte mail! -.-
Men nu er jeg tilbage og jeg lægger ud med at fremvise mit seneste mesterværk!
Hans navn er Rolf og han elsker kage. Og af den grund har jeg valgt at kalde værket for "Rolf kan også godt lide kage". Jep...Rolf blev jeg inspireret til at tegne for lang tid siden. Jeg var en tur til Berlin, med to af mine venner og der kom vi forbi en tegneserie-butik. Der fandt jeg en bog om "Street Art" og den blev jeg med et snuptag fanget af. For der var så mange figurer, der var så seje og kreative og det var simpelthen disse kunstneres varemærker, eller logoer.
Så jeg besluttede mig for, at finde min kreative side frem og opfinde min egen maskot-logo-figur. Der kom jeg så op med, en hval der havde ben, stok og hat. Han fik navnet Rolf (aner ikke hvorfor) og jeg begyndte at tegne ham alle steder jeg kunne komme til. Det gør jeg stadig den dag idag og så fandt jeg på at flette ham ind i min "kunstudstilling".
Håber i vil elske ham, ligeså højt som jeg gør!