I denne uge var det brobygningsuge... kæft.
Vidste ikke hvor jeg skulle gå, da jeg ikke kunne tage HF eller STX to gange i træk. Så jeg snakkede med min klasselære og han ramsede en masse op, indtil han sagde "noget med mad" og jeg sagde "JA TAK!". Så jeg gik og ventede på, at jeg fik et brev, fra Hotel og Restaurantskolen og da det endelig kom, blev jeg sgu bange. For brevet mindede mere om en indkaldelse, til den nazistiske hær end en seddel fra en kokkeskole!
Citat brev: "Hermed indkaldes du til brobygning på hold QB1005115 på Hotel- og Restaurantskolen i perioden 01.02.2010 - 05.02.2010" Citat slut. Plus at skemaet lignede noget man fik uddelt, i militæret så man kunne se, hvornår man havde rengørings tjans. Der sked jeg sgu godt nok, en grøn snemand.
Da mandagen kom og starten på brobygningen gik igang, blev jeg sgu syg og jeg lå med hovedet, i en spand hele dagen. Jeg tænkte så, glad for at jeg udskyder mødet med Hitler, men øv at jeg misser den første dag.
Tirsdag blev jeg sgu også nød til, at blive liggende i sengen, da jeg ikke var kommet helt i top endnu.
Onsdag vågnede jeg og følte mig frisk igen og det var en glæde! Så jeg tager afsted, ud i kulden for at nå min bus, men der havde jo været snestorm dagen før, så der lå satans meget sne og trafikken var et kaos. Jeg står glad og smilende ved mit busstoppested, men efter fucking 30 minutter opgiver jeg håbet om at bussen kom, så jeg begiver mig til fods hen til S-toget. Det var en lang og kold tur. (snøft) Nu stod jeg så glad og smilende (som altid), trods kulden, på Husum St. da min mobil vibrerer og giver signalet om en sms. Det er altid dejligt, da det giver en følelse af at der er nogle der elsker en.
Beskeden var fra min klasselære som der skriver "Hej alle jer der er på brobygning i Hotel og Restaurantskolen. I skal ikke møde op i dag, da der er for mange problemer, med sne osv. MVH Adrian." AAAAAAAARGHHHHH!!! FUCK FUCKING NEJ!!! (jeg blev sur). Godt nok kunne jeg sluge vejret, men det der sparkede altså mit smil, til en anden dimension! Havde så i stedet en fridag foran skærmene.
Torsdag kom jeg så afsted under gode vilkår og jeg valgte, at finde smilet frem igen. Jeg ankommer så fuldstændig desorienteret, ind på denne her skole, for jeg havde jo ikke været der til at blive vist rundt. Jeg prøver så at spørge mig frem og jeg lignede en komplet idiot, der farede rundt som en skoldet skid i bygningen. finder til sidst frem til det klasseværelse/køkken hvor jeg skulle være, men jeg er den eneste der er mødt op, selvom der var 5 minutter til mødetid. Så jeg sidder og venter på at folk dukker op og der kommer så en lære/kok og spørger, om jeg er den eneste der er mødt op? Jeg svarer så ja og hun bliver ret forarget. Lidt efter kommer der en af mine klassekammerater, som der også skulle i brobygning her. Efter 20 minutter var vi stadig de eneste der var mødt op og hende læreren/kokken siger så til os. "Reglerne er sådan, at hvis der ikke er mødt mere end 4 op, før 20 minutter inde i undervisningen, kan jeg aflyse." Det vælger hun så at gøre og jeg var ved at gå fra forstanden.
JEG HAR IKKE HAFT ÉN DAGS BROBYGNING! Det er så dybt latterligt, at det er til at græde over. Det er selvfølgelig fedt at få en masse fritid, men at miste en hel uges brobygning er altså trist. En af kravene fra skolen var, at man ikke må have armbånd på og jeg havde et Skanderborg Festival armbånd på, som jeg havde haft på i 2 år og det blev jeg nød til at klippe af! FOR INGENTING! øv. I morgen er så den sidste dag og der skal vi ha' evaluering af ugen.......... Ja det bliver satans konstruktivt!!! Overvejer meget at blive hjemme imorgen i protest.
MVH Alex
